Varegrupper  
 
»  Programmer
»  Brancheløsninger
»  Moduler til AirBOSS
»  NemFaktura/E-faktura
»  Opdateringer
»  Opgraderinger
»  Programmering
»  Hotline/Support
 
     
  Information  
 
»  AirBOSS-opdateringer
»  Download AirBOSS
»  Download Demo
»  PC LØN vers. 24 - 2024
»  Download Opdatering
»  FAQ
»  Fjernsupport
»  GDPR
»  Hostingsfirmaer
»  Minuba/AirBOSS
»  Circuit Datas historie
»  Referenceliste
»  Sådan handler du hos os
»  Betingelser
»  Forhandlere

 
     
 
Circuit Datas historie


Circuit Data I/S består i dag af ejerkredsen Carsten Claudinger og Frank Norman.
 

Firmaet blev grundlagt i 1983 af Jan Soelberg under navnet Circuit Design. På det tidspunkt beskæftigede firmaet sig udelukkende med udvikling af elektronik,  bl.a. Jostykit, som kun blev solgt til abonnenter.

I midten af 80'erne begyndte firmaet at udvikle printkort og programmer til brug for computere. I første omgang skete udviklingen til hjemme-computere af typen Commodore og Sinclair, men efter et par år udvides produktionen til brug for IBM-kompatible computere - PC'er.

I 1987 købte Circuit Design "Karlstrupgård" i Karlstrup Landsby, hvor der var masser af plads til at udfolde sig. Herefter gik det hurtigt med firmaets vækst. Interessen for elektronik var nu koncentreret omkring udstyr til PC'ere. Samme år startede Circuit Design et forlag op og begyndte at udgive et elektronikblad ved navn CIRCUIT - Data og Teknik. Firmaet koncentrerede sig nu mest om udgivelsen af elektronikbladet samt udvikling af mindre administrative PC Programmer til små virksomheder.

I 1989 var der udviklet over 20 forskellige PC-programmer, og man besluttede nu at sælge serien gennem forhandlere over hele landet. I løbet af et par år blev der oparbejdet et forhandlernet på over 200 forhandlere, som solgte programmerne under navnet CIRDISK. Der var nu ca. 40 forskellige programmer i serien, som bl.a. også blev solgt i Metro og Kvickly.

Juni 1991 omkom Jan Soelberg. Efter mange overvejelser og lange drøftelser blev firmaet overtaget af fire nøglemedarbejdere, Helle Ladiges, Anne-Grethe Werner Jensen, Carsten Claudinger og Palle Norman. Alle var enige om, at firmaet skulle fortsætte i samme sociale ånd, som Jan Soelberg havde oparbejdet, og de næste par år gik med planlægning af firmaets fremtid og udvikling af nye PC Programmer.

I 1993 blev der frigivet og udsendt på det danske marked en helt ny serie administrative programmer under navnet PC-serien, som bl.a. indeholdt PC FIRMA og PC LØN. Programmerne blev primært solgt til mindre og mellemstore virksomheder. I 1994 blev bladet CIRCUIT - Data og Teknik solgt til et andet forlag, og de derved frigjorte resourcer blev brugt til yderligere udvikling af PC-programmer.

Juni 1996 trådte Helle Ladiges ud af bestyrelsen og dermed ud af firmaet, som herefter ændrede navn til Circuit Data I/S. I november 1996 blev Karlstrupgaard solgt og firmaet flyttede til Tåstrup.

September 2003 fratrådte Palle Norman for at gå på pension og hans søn, Frank Norman, tiltrådte samme dato og overtog Palle Normans post som medejer af Circuit Data og chefprogrammør på PC LØN. PC LØN er videreudviklet til at håndtere eIndkomst og bruges i dag af over 20 forskellige brancher.
 

Carsten Claudinger sidder i dag som overordnet chef og programmør af AirBOSS-serien, som er en videreudvikling af PC Firma. Programmet findes nu i 4 udgaver - AirBOSS FINANS, AirBOSS MINI, AirBOSS BASIS og AirBOSS PRO. AirBOSS er i årenes løb udviklet i tæt samarbejde med virksomheder indenfor mindst 32 forskellige brancher. Dette bevirker at AirBOSS har et bredt potentiale og kan bruges af og tilrettes til en hvilken som helst dansk virksomhed. AirBOSS kan konvertere og genbruge data fra andre regnskabssystemer samt overføre data via kommafil f.eks. til revisoren.

Anne-Grethe Werner Jensen, der har taget sig af den daglige drift og de administrative opgaver i virksomheden mm. er gået på pension 1/1 2019.

I firmaet findes desuden en teknisk afdeling samt en supportafdeling ledet af Jan Claudinger.

I receptionen er Sussi Møgelberg virksomhedens ansigt udadtil. Hun byder kunderne velkommen med hjælp og vejledning og sørger for, at de bliver sendt videre til rette vedkommende i diverse afdelinger. Desuden står hun for de praktiske opgaver i firmaet.

Circuit Data's vision er at være på forkant med udviklingen og derved gøre AirBOSS og PC LØN til Danmarks bedste og mest brugervenlige administrative programmer.

Venlig hilsen

Circuit Data

 

 

 


Udskriv denne side